PAX® er den første molekylære allergologiplatform til dyr – den næste generations allergenspecifikke IgE-serologi.
Molekylær allergologi er en topmoderne teknologi til at opdage sensibilisering ved hjælp af allergenenkeltkomponenter i stedet for tradtijonelle allergenekstrakter. De molekylære komponenter er rekombinante proteiner. Disse sikrer bedre standardisering end allergenekstrakter og muliggør en mere præcis identifikation af IgE-sensibiliseringen. Molekylære allergologitests kan hjælpe dyrlægen med at finde de specifikke allergener som udløser reaktionen og dermed lave en bedre skræddersyet behandlingsplan.