Intradermaltest

Intradermaltest afslører hvilke allergener hunden er allergisk mod ved at man injicerer en lille mængde af forskellige allergener ind i huden (intradermalt).

Egnet til
Hund
Intradermaltest afslører hvilke allergener hunden er allergisk mod, ved at man injicerer en lille mængde af forskellige allergener ind i huden (intradermalt). Derefter vurderer man, om der opstår en lokal reaktion på injektionsstedet. Før en intradermaltest udføres, skal alle mediciner som kunne tænkes at påvirke resultatet – inklusiv kortison, ciklosporin og antihistaminer, seponeres i 2-6 uger. Intradermaltesten udføres på lateralsiden af thorax efter forsigtig barbering. En meget lille mængde (0,05 ml) med histamin (positiv kontrol) og saltvand (negativ kontrol) og derefter injiceres de udvalgte allergenløsninger på forskellige steder. Efter 15-20 minutter undersøges området for forekomst af hævelser. Hvis kæledyret er allergisk mod et af allergenerne så vil der opstå en inflammatorisk reaktion som ses som en hævelse på injektionsstedet. Graden af reaktion på de forskellige allergener sammenlignes med graden af reaktion mod den positive og negative kontrol. På denne måde er det muligt at finde ud af, hvilke stoffer dyret er allergisk mod. Et individ kan naturligvis være allergisk mod flere allergener.

Instruktioner

  1. Barbér forsigtig pelsen af på laterale thorax. Testen skal udføres på intakt hud.
  2. Afmærk/nummerer injektionsstederne på huden med en markeringstusch. Afstanden bør være 2,5 cm.
  3. Sug ønsket mængde af allergenopløsningerne op og kontrolopløsningerne i små sprøjter.
  4. Administrer 0,05 ml af hvert allergen og de to kontrolopløsninger intradermalt således at nummeret på huden stemmer overens med numrene på sprøjten/hætteglasset. En lille hævelse vil opstå i huden efter hver injektion.
  5. Aflæs reaktionen i huden efter 15-20 minutter ved at afmærke den øgede størrelse på hævelsen med en markeringstusch.

Reaktionen aflæses efter 15 minutter. Udkanten af hævelsen mærkes med en markeringstusch. En lineal kan bruges til at måle størrelsen. Den negative kontrol giver sædvanligt ingen reaktion dvs. 0 mm.


Hævelser som er større end halvdelen af hævelsen forårsaget af den positive kontrol (eller halvdelen af diameteren til den positive kontrol plus diameteren til den negative kontrol) regnes som en positiv reaktion på allergenet. Når man skal bedømme positive reaktioner vil størrelsen og formen på hævelsen være vigtige kriterier, men det er ligeså vigtigt at vurdere om allergenet er relevant.